Job hos os

Ny opskrift på succes hos Revisionsfirmaet Albrechtsen A/S
Er du træt af dit nuværende arbejdsliv så prøv Albrechtsen A/S. Vi gør noget ved det, som alle de andre kun taler om. Vi indfører FISH – filosofien. Hos os får du kun lov til at møde på arbejde hvis du er glad for dit arbejde. Det opnår vi ved at behandle hinanden ordentligt og motivere hinanden.

Vi kan således ændre din indstilling til arbejdslivet ved følgende komponenter, som stille og roligt bliver
en del af det daglige arbejde:

  • Leg
  • Gør dem glade
  • Vær nærværende
  • Vælg din holdning

Vi er et statsautoriseret revisionsfirma med 20 engagerede medarbejdere. Vi har mange spændende
og afvekslende opgaver, og har bl.a. indført følgende medarbejderfaciliteter:

  • Bordfodbold, air-hockey og billard til afslapning og socialt samvær.
  • Ferielejligheder i Danmark og udlandet, som stilles vederlagsfrit til rådighed.
  • Personalegoder, firmabeklædning og kick-off ture m.v.
  • Fleksible arbejdstider.

Vi giver medindflydelse på planlægning af arbejdsopgaverne – kort sagt frihed under ansvar.
Vi bor i fantastiske lokaler med Københavns bedste beliggenhed i en sjælfuld villa med egen have –
på en stille vej midt på Frederiksberg.
Vi er en vækstvirksomhed, som i 2 år er blevet kåret til gazelle virksomhed.

Vi søger:

Revisorer med praktisk erfaring
Du har mindst 5 års praktisk erfaring fra et revisionskontor, og kan arbejde selvstændigt med revisionsopgaver og rådgivningsopgaver. Du er engageret og kvalitetsbevidst. Du ”brænder” for revisions faget og du opfatter revisorarbejdet som din hobby.